10 borgere og 5 politikere har skrevet oplægget til politikken for borgerrettet behandling, som kommunalbestyrelsen vedtog mandag aften. Under overskriften "Sammen skaber vi livskvalitet og flere gode leveår for borgerne" indeholder politikken 6 strategiske målsætninger. De handler om at tage udgangspunkt i den enkelte, have fokus på dem, der har det største behov, at koordinere og vise vej for borgerne, om borgernes ansvar og handlemuligheder og om at sundhedsopgaven kun kan løses i et samarbejde.

"Sammenhængende forløb har været en central del af vores drøftelser i opgaveudvalget" fortæller Bente Frimodt-Møller. "Som borger og patient er det svært at vide, hvad der er af muligheder i sundhedssystemet, og hvem der har ansvaret for forskellige dele af behandlingen. Kommunen kan ikke sikre alle overgange eller sammenhænge i behandlingerne, men vi kan indgå i et tættere samarbejde med hospitalet og de praktiserende læger, så vi kan hjælpe borgerne videre på bedst mulige måde"

Opgaveudvalget har arbejdet med de store udfordringer, der er i vores sundhedssystem: Der bliver flere ældre, der bliver flere med en eller flere kroniske sygdomme (særligt Type 2 diabetes), flere med demens og flere med livsstilsrelaterede sygdomme. Dertil kommer, at patienterne bliver udskrevet hurtigere fra hospitalet, hvor de stadig har behov for pleje eller behandling.

"Det er kæmpe problemer, der venter os alle, hvis ikke vi begynder at ændre på, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, det gik op for os i løbet af arbejdet i opgaveudvalget. Og så er det dejligt, at vi, som borgere med mange forskellige kompetencer, kan være med til at sætte en retning, som giver mening både fagligt og for de borgere, det handler om. Det er en fin måde at arbejde med at udvikle demokratiet", udtaler Stig Pramming, der var valgt som borgermedlem i opgaveudvalget, som desuden er læge og tidligere direktør for en international fond til forebyggelse af kroniske sygdomme.

Opgaveudvalget peger på, at vi er nødt til at være sammen om sundhed. Det betyder, at kommunen og borgerne skal arbejde sammen, og at vi skal skabe sammenhænge med andre aktører i sundhedssystemet. Det er regionen og hospitalerne, de praktiserende læger, alle de private sundhedsudbydere fx træningscentre og private fysioterapeuter. Dertil kommer civilsamfundet, der spiller en stadig større rolle.

"Vores samlede sundhedspolitik i Gentofte står på to ben: forebyggelse og behandling. Vi vedtog en politik for den borgerrettede forebyggelse ved årsskiftet, og nu, i september 2017, for den borgerrettede behandling. Det er godt, for forebyggelse og behandling skal altid gå hånd i hånd, og jeg er meget tilfreds med de rammer, der er lagt for det fremtidige arbejde" udtaler Socialudvalgsformand Bente Frimodt-Møller.

Efter vedtagelsen af Borgerrettet Behandling går der nu et stykke arbejde i gang i kommunen med at få omsat politikken i praksis. Den skal drøftes lokalt i de afdelinger, der arbejder med syge borgere, så det bliver konkret, hvordan samarbejdet med borgerne om at understøtte deres sundhed skal være.

Den nye politik for borgerrettet behandling er præsenteret af medlemmer fra opgaveudvalget den 28. august, og vedtaget af kommunalbestyrelsen den 25. september 2017.