Pressemeddelelse
21. december 2020
 
 
 
 
 
 

Ledige skal opleve værdig behandling

 
 
 
 

Nyt opgaveudvalg skal drøfte, hvad Gentofte Kommune kan gøre for, at ledige oplever en værdig sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Du kan også melde dig til opgaveudvalgets arbejde.

 
 
 
 

Jobcentret i Gentofte Kommune skal ikke kun få flere i job, men også sikre, at ledige borgere oplever en værdig sagsbehandling undervejs. Ledige skal opleve at blive mødt med værdighed, og de skal udfordres individuelt på baggrund af deres situation og kompetencer. Jobcentret skal møde ledige ligeværdigt ved at lytte og tage udgangspunkt i deres kompetencer, deres situation og understøtte deres vej tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Det nye opgaveudvalg skal derfor udarbejde forslag til principper, der sætter retningen for en værdig sagsbehandling i Gentofte Kommune på beskæftigelsesområdet.

 

Opgaveudvalget skal drøfte, hvad kommunen kan gøre for, at borgerne oplever en værdig sagsbehandling.

 

Opgaveudvalget vil bestå af fire lokalpolitikere og otte borgere. Sara Vinding har tidligere været med i et opgaveudvalg, og hun mener, at borgernes deltagelse kan gøre en forskel:

 

-  Det har været en fornøjelse at bidrage med tiltag og aktiviteter, som jeg tror på kan skabe en endnu bedre oplevelse for borgere i Gentofte Kommune.

 

Er du interesseret?

Interesserer du dig for beskæftigelsesindsatsen - og vil du gerne være med til at gøre en forskel? Så læs mere om opgaveudvalget og vis din interesse for at være med i arbejdet på gentofte.dk/værdigsagsbehandling.

 

Gentofte Kommune vil gerne høre fra interesserede borgere så hurtigt som muligt og senest den 24. januar 2021.

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Marianne Grundsøe, kommunikationschef Gentofte Kommune, mail: mags@gentofte.dk, mobil 29382501