Prisregn over atleter ved Gentofte Kommunes Mesterskabsaften 2026

 
 
 
 

Team Gentofte Elitesport har for første gang uddelt støtte til ti atleter og hold. Samtidig har Gentofte Kommune igen i år udvalgt 15 unge idrætsudøvere fra et bredt udvalg af sportsgrene til at modtage ekstra støtte fra Talentudviklingsprojektet.

 
 
 
 

Ti elitesportsfolk fra lokale klubber fik æren af at blive de første modtagere af Team Gentofte Elitesports pulje ved årets udgave af den traditionsrige Mesterskabsaften.
Puljen på i alt 150.000 kroner er fordelt med mellem 10.000 og 20.000 kroner til de ti modtagere, som af bestyrelsen er vurderet til at have potentialet til at nå den absolutte top i deres sportsgren.


- Med Team Gentofte Elitesport skaber vi et fundament, hvor vi kan indsamle midler, der støtter eliteatleterne på vejen mod medaljerne. Samtidig bygger vi bro mellem elitesport og erhvervsliv - mellem dem, der hver dag arbejder målrettet efter toppræstationer, og dem, der i deres virksomheder ved, hvad det kræver at skabe resultater over tid, siger bestyrelsesformand i Team Gentofte Elitesport, borgmester Michael Fenger.


Etableringen af Team Gentofte Elitesport er et af mange initiativer, der udspringer af det mangeårige samarbejde mellem Team Danmark og Gentofte Kommune, som også ved aftenens arrangement blev forlænget med et par underskrifter, så den nu gælder frem til og med 2029.


Ud over at uddele midler fra den nye pulje blev 15 idrætstalenter traditionen tro udvalgt til Gentofte Kommune Talentudviklingsprojekt. Fælles for dem er, at de er under 21 år, er vilde med deres sport, og samtidig har de skyhøje ambitioner om at være blandt de bedste inden for deres sportsgrene.


Talenterne kommer fra 12 forskellige foreninger og sportsgrene i Gentofte Kommune og vil i løbet af 2026 modtage hjælp i form af økonomisk støtte, idrætsteoretiske oplæg samt fysioterapeutisk behandling. Ni af talenterne er gengangere fra sidste år, de andre seks er nye i projektet.


- Talentudviklingsprojektet er vores måde at ruste nogle af vores største sportstalenter til en tilværelse i elitesportsverdenen. Gode rammer og muligheder er vigtige, hvis de skal forløse deres talent og opnå internationale og nationale resultater, siger borgmester, Michael Fenger.


Både modtagere af den nye pulje og de 15 talenter blev offentliggjort ved Gentofte Kommunes Mesterskabsaften, hvor kommunen fejrer alle de sportsudøvere, der har udmærket sig og vundet medaljer og mesterskaber i det seneste år. Denne gang blev i alt 349 idrætsudøvere fra 23 klubber, som tilsammen har vundet 233 mesterskaber, fejret.


Alle de mange medaljevindere modtog ud over hæderen en vase fra Holmegaard som en erindringsgave fra Gentofte Kommune.

 

FAKTA:

Modtagere af Team Gentofte Elitesports pulje på 150.000 kr.:

 

  • Villads Flügger Napier og Christian Lundby fra Gentofte Beachvolley modtager 20.000,-
  • Mathias Fullerton fra Hellerup Bueskytteforening modtager 15.000,-
  • Bolette Nyvang Iversen fra Hellerup Kajakklub modtager 15.000,-
  • Sara Milthers fra Hellerup Kajakklub modtager 15.000,-
  • Aisha Naim fra Copenhagen Cheerleaders modtager 10.000,-
  • Clara Rybak-Andersen fra Gentofte Svømmeklub modtager 15.000,-
  • Elisabeth Ebbesen fra Gentofte Svømmeklub modtager 15.000,-
  • Herre senior kårde-landsholdet fra Hellerup Fægteklub modtager 20.000,-
  • Alexander Qvist fra Gentofte Curling Club modtager 10.000,-
  • Gustav Bock fra Hellerup Kajakklub modtager 15.000,-


Talenter 2026:


Gengangere fra sidste år

 

  • Noahwilliam Eliott Lucaz Dalgaard, fra Lyngby Udspringsklub
  • Emmeli Elisabeth Gramkov, fra Hellerup Sejlklub
  • Hubert Henum, fra Skovshoved Roklub
  • Sarah Marie Holst Lange, fra Gentofte Volley
  • Jonathan Legart Qvist, fra Hellerup Kajakklub
  • Jacob Schmidt, fra Gentofte Curling Club
  • Katrine Schmidt, fra Gentofte Curling Club
  • Marie Søndergaard Viscovich, fra SIF Badminton 
  • John Frederik Wolff, fra Hellerup Sejlklub

Nye talenter

 

  • Agnes Mimi Bang-Kjærsgaard, fra Gentofte Tennisklub
  • Emilie Holmstrup, fra Hellerup Bueskytteforening
  • Maximilian Ørding Kauffmann, fra Gentofte Badmintonklub
  • Astrid Friis Nilaus, fra Gentofte Rideklub
  • Jacob Lau Rybøl, fra Gentofte Volley
  • Alexander Sibbern, fra SISU Basketball-klub


Om Team Gentofte Elitesport:


Team Gentofte Elitesport er en erhvervsforening, som blev etableret i efteråret 2025, med bl.a. Michel Fenger som formand og kommunaldirektør Torben Frølich som bestyrelsesmedlem. 


Foreningen er et netværk for virksomhedsledere, som søger at skabe bro mellem virksomheder og atleter. 


Samtidig yder foreningen støtte til atleter eller hold placeret i den absolutte danske elite. Team Gentofte Elitesport havde sin første uddeling til Mesterskabsaftenen og uddelte i alt 150.000 kr. i støtte fordelt på ti atleter, som alle repræsenterer det lokale foreningsliv. Der var 20 ansøgere.


Se mere her Team Gentofte Elitesport - Et eksklusivt netværk for ledere og virksomheder, der støtter talent- og elitesport og udvikler sig personligt og professionelt. 


Om Team Danmark-samarbejdet:

 

  • Team Danmark-samarbejdet har kørt siden 2008 og er nu forlænget i perioden 2026 til og med 2029. 
  • I 2013 var der i alt 46 idrætselever på ungdomsuddannelserne. I dette skoleår er der 310 idrætselever. Det er en stigning på 574 %.
  • På Bakkegårdsskolen er antallet af idrætselever i 2013 steget fra 42 idrætselever til 70. En stigning på 66%. 
  • I 2013 var der to samarbejdende gymnasier. I år er der fem. Senest er Gentofte Gymnasium blevet optaget i samarbejdet i år.
  • Den nye samarbejdsaftale har tre udviklingsområder: 
    • Det første område er; at tilpasse tilbuddet til den øget mængde elever på Gentofte Ordningen og Team Danmark-Ordningen.
    • Det andet område er; at styrke talenternes overgang fra ungdom til seniorniveau
    • Og det tredje område er; at skabe støttestrukturer så eliteidrætsudøvere i højere grad kan konkurrere på nationalt og internationalt niveau. Heraf er blandt andet udsprunget Team Gentofte Elitesport.
 

Vedhæftede filer

Foto 1, Atharva Deshpande fra Gentofte Musikskole.jpg
Foto 3, Nanna Lind Kristensen, freestyle fodbodspiller.jpg
Foto 4, adm. direktør fra Team Danmark, Peter Fabrin og borgmester Michael Fenger.jpg
Foto 6, modtagere af pulje fra Team Gentofte Elitesport.jpg
Foto 7, talenter fra Talentudviklingsprojektet.jpg
Foto 8, mestre.jpg
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Jesper Jørgsholm, kommunikationskonsulent Gentofte Kommune, mobil 20655505, mail jzm@gentofte.dk